Økologisk tomatplante med lyse snacktomaterTomatplanter er fantastiske drivhusplanter, som er nemme at dyrke og giver et stort udbytte af lækre tomater. Krebs White-sorten giver små, lyse (cremehvide/bleggule) snacktomater med en mild og sød smag. De er perfekte at spise direkte fra planten, i salater eller som et frisk indslag i madpakken. Du kan dyrke tomatplanten i drivhus, på en varm terrasse eller et solrigt sted i haven – det vigtigste er, at den får masser af sol og varme.Dyrk lækre tomater derhjemmeTomatplanter kræver en del vand, og jorden bør holdes jævnt fugtig, så planten ikke tørrer ud. Vand gerne regelmæssigt, og helst ved roden. For at få mange tomater kan du give tomatgødning i vækstsæsonen – gerne lidt og ofte. Plant tomatplanten i en stor krukke eller i et drivhusbed, så rødderne får god plads, og sørg for veldrænet jord.Du kan med fordel støtte planten med en blomsterpind, et espalier eller lignende, så den har noget at vokse op ad. Fjern gerne sideskud løbende (hvis den vokser højt), så planten bruger energien på frugterne og giver et endnu bedre udbytte.