Rosso Veronese fra Rocca Alata er en italiensk rødvin, fremstillet på et blend af forskellige druer i Verona-området. Vinen har en dyb rød farve og en afbalanceret og afrundet struktur. Servér den sammen med grillet kød og kylling. <BR><BR><H2>Om producenten</H2><BR>Cadis (Cantina di Soave) med 2.200 partnere er grundlagt i 1898 og dermed et af de ældste kooperativer i Italien. Vingården er placeret i Soave øst for Verona, men kooperativets marker strækker sig også mod vest og Gardasøen i Valpolicella-området. Jorden varierer meget, fra kompakt rød jord over sandsten til basalt i vest, og vulkansk jord rig på mineraler omkring Verona. Det giver rig mulighed for at dyrke forskellige druer som giver de vine, vi kender som Soave, Bardolino, Valpolicella, Amarone osv.