Genuin Saus Chilipepper fra Mutti er en pastasauce med chili. Saucen har en flot, dyb rød farve og en pikant smag af tomat og chili. En oplagt sauce til dig, der sætter pris på et krydret twist. Brug den ovenpå en pizzabund, der med fordel kan toppes med stærk salami, aubergine og mozzarella.<BR><BR><H2>Om Mutti</H2><BR>I 1850 udviklede den italienske landmand Giovanni Mutti en teknik, hvor rotation af afgrøder skulle lade jorden genvinde sine næringsstoffer. I samarbejde med sine nevøer dyrkede han tomater, og senere udviklede de teknikker til fremstilling af blandt andet tomatekstrakt. I løbet af årene har Mutti fået stor anerkendelse og vundet adskillige priser for kvaliteten af sine tomatprodukter. I dag er familievirksomheden dybt engageret i at skabe de bedst mulige tomatprodukter med en ambition om at udnytte tomatens fulde potentiale.