Skyd med farverigt blæk i nyt, sjovt Splatoon-spil

I det tredje spil i Splatoon-serien forlader du Inkopolis og tager til en ny region: Splatlands. Her vil du møde kampklare inklings og octolings, mens du udforsker den nye by Splatsville, også kendt som ”The City of Chaos”.

I det skøre og sjove spil, hvor det gælder om at dække et område så meget som muligt med sit holds blækfarve samt forhindre modstandernes hold i at gøre det samme, bydes der også på en række nye tiltag, der lader dig undgå angreb eller komme hurtigere i dækning. Desuden kan du bruge en stringer, der er et våben, som kan skyde blæk både sidelæns og vertikalt.

I story-delen kan du tage kontrol over Agent 3 og kæmpe mod Octarians, og blandt andet finde ud af mere om hemmelighederne bag Alterna and the Fuzzy Ooze, og hvordan det hele hænger sammen med temaet "Return of the Mammalians".

Blækkrigernes dynamiske nye træk hjælper dem med at undvige angreb og farvelægge større områder. Et nyt bueformet våben til at slynge blækket er også kommet til.

Hvis du ønsker at tage kampen op med en ven, kan I dykke ned i Salmon Run sammen og afværge bølger af farlige Salmonid-bosser, hvoraf nogle er kolossale i størrelse!